NEWSLETTER
BLOG
ARCHIVES
ENTRIES RSS
Stagis on facebook Stagis photo blog
30.04.12
Vi søger en Projektkoordinator med ansvar for eventbooking og kommunikation (Danish job post)

Vi søger en dygtig projektkoordinator til at dække en bred palette af opgaver indenfor salg, promovering, eventkoordinering og kommunikation for Nikolaj Stagis. Jobbet bliver i de kommende dage slået op på en række websites. Du kan læse hele opslaget på vores job-side.

Den nye projektkoordinators primære ansvar bliver at booke foredrag og arrangere events med samarbejdspartnere for Nikolaj Stagis og bogen “Den autentiske virksomhed”. Desuden får du rollen som assistent for Nikolaj Stagis, hvilket omfatter hjælp med stort og småt i det daglige, herunder planlægning og koordinering.

Jobbet medfører koordinering, aftaleindgåelse og kommunikation om events, foredrag, workshops, mediesamarbejder og assistance omkring udgivelse af Nikolajs bog på udenlandske markeder. Opgaverne er primært i Danmark i 2012, men på sigt også i udlandet. Events arrangeres i samarbejde med organisationer, brancheforeninger, medier, virksomheder og universiteter. Du får ansvar for salg og booking, herunder kontakt til arrangører og en lang række lancerings- og kommunikationsopgaver.

DINE KOMPETENCER
Du har erfaring med salg, relationsopbygning og projektkoordinering. Du motiveres af ambitiøse mål og kan godt lide at præstere både alene og for at understøtte teamet. Du er imødekommende og menneskekender – både på telefonen og live. Du er en dygtig skriftlig formidler og taler og skriver flydende engelsk og evt. et tredje sprog. Du har læst virksomhedskommunikation, branding, strategi eller marketing på kandidat-/masterniveau. Jobbet er på fuld tid.

23.08.10
SENIOR KOMMUNIKATIONS- OG PR-RÅDGIVER MED PARTNER-POTENTIALE (Danish job-posting)

Vi søger en senior kommunikationskonsulent til at skabe og gennemføre projekter som udvikler virksomheders autentiske identitet og markedsposition. Konsulenten får til opgave at rådgive om identitet, PR, pressehåndtering, opbygning af image og omdømme og gennemføre projekter med udgangspunkt i sin kommunikationsfaglighed. Jobbet stiller både krav til, at konsulenten kan levere et solidt praktisk kommunikationshåndværk og har gode relationelle evner og projektleder-kundskaber, da vi arbejder tværfagligt med organisationskultur, corporate design og kommunikation.

Jobbet som senior konsulent
Vi forventer at du tager aktivt ansvar for virksomhedens udvikling og vækst. Du får ansvar for både at drive og udføre projekter for eksisterende klienter og proaktivt skabe ny forretning med udgangspunkt i dit faglige område. Du får ansvar for en andel af vores salgsarbejde. Det bliver også dit ansvar løbende at håndtere den eksterne kommunikation om Stagis, om vores projekter og om de begivenheder vi laver. Projekterne gennemføres i samarbejde med både interne og eksterne kolleger og samarbejdspartnere. Vi arbejder primært med danske kunder, men forventer at skulle arbejde mere internationalt fra 2012.

Kender du nogen der kunne være interesseret? Så del det med dem. Læs mere om jobbet på www.stagis.dk eller send en email til nikolaj@stagis.dk.

(Danish job-post, we are searching for a senior communications consultant who could potentially become a partner in the firm. Must write and speak fluent Danish)