NEWSLETTER
BLOG
ARCHIVES
ENTRIES RSS
Stagis on facebook Stagis photo blog
30.04.12
Vi søger en Projektkoordinator med ansvar for eventbooking og kommunikation (Danish job post)

Vi søger en dygtig projektkoordinator til at dække en bred palette af opgaver indenfor salg, promovering, eventkoordinering og kommunikation for Nikolaj Stagis. Jobbet bliver i de kommende dage slået op på en række websites. Du kan læse hele opslaget på vores job-side.

Den nye projektkoordinators primære ansvar bliver at booke foredrag og arrangere events med samarbejdspartnere for Nikolaj Stagis og bogen “Den autentiske virksomhed”. Desuden får du rollen som assistent for Nikolaj Stagis, hvilket omfatter hjælp med stort og småt i det daglige, herunder planlægning og koordinering.

Jobbet medfører koordinering, aftaleindgåelse og kommunikation om events, foredrag, workshops, mediesamarbejder og assistance omkring udgivelse af Nikolajs bog på udenlandske markeder. Opgaverne er primært i Danmark i 2012, men på sigt også i udlandet. Events arrangeres i samarbejde med organisationer, brancheforeninger, medier, virksomheder og universiteter. Du får ansvar for salg og booking, herunder kontakt til arrangører og en lang række lancerings- og kommunikationsopgaver.

DINE KOMPETENCER
Du har erfaring med salg, relationsopbygning og projektkoordinering. Du motiveres af ambitiøse mål og kan godt lide at præstere både alene og for at understøtte teamet. Du er imødekommende og menneskekender – både på telefonen og live. Du er en dygtig skriftlig formidler og taler og skriver flydende engelsk og evt. et tredje sprog. Du har læst virksomhedskommunikation, branding, strategi eller marketing på kandidat-/masterniveau. Jobbet er på fuld tid.

24.04.12
Vi søger en designchef som brænder for visuel identitet (Danish job post)

Vi søger en erfaren designer/AD'er, som vil være med til at sætte kursen for det kreative arbejde i Stagis de kommende år. Jobbet er slået op på markedsforing.dk, danishdesignassociation.com, danishdesigners.com og bureaubiz.dk. Her er et udsnit af jobopslaget, som du også kan se på vores job-side:

Designchef
Art director som brænder for design af visuel identitet og image-kampagner
Du brænder for at udforme identitet og skabe brands, og er både fagligt dygtig og ambitiøs nok til at hæve vores kreative niveau. Vi arbejder på tværs af medier og faggrænser, og fokuserer på at skabe den løsning, der bedst udtrykker kundens autentiske identitet. Ligesom os har du høje forventninger til konceptuelt stærke løsninger og kvalitet i eksekveringen.
Hvis du har en drøm at være selvstændig, så læs videre. Stagis er en lille virksomhed, som kører på lige dele passion, talent og ambitioner og vi er på jagt efter potentielle partnere.

Stagis udløser potentialer
Stagis lever af at få øje på virksomhedens potentiale og folde det ud ved at udvikle brands og designe visuel identitet, image-kampagner, websites, tryksager – alt hvad der kommunikerer. 
Du har lyst til at indgå i teamet og være ansvarlig for udviklingen af identitet og visuel kommunikation, som er baseret på indsigt og afspejler virksomhedens sjæl. Vi står over for at vækste Stagis til det næste niveau og vil i løbet af det kommende år ansætte medarbejdere med potentiale til at gøre Stagis større og stærkere.

Dine kompetencer
Vores nye designchef har mere end fem års bureauerfaring, kommer fra én af de anerkendte design-uddannelser, kan vise en stærk portfolio, en imponerende kundeliste og trives godt med både at nørde med detaljerne alene og udvikle løsninger i samråd med et team af faste eller freelance kolleger. Du kan gøre rede for et koncept både på skrift og ved et præsentationsmøde, du trives med at tage føringen og du kan lide at have kundekontakt.

Du har udviklet logoer, navnetræk og brands, kan udtænke koncepter på brand-niveau og til image-kampagner og udvikle idéer til interaktive websites. Og så er du detaljeorienteret nok til at sikre, at projektet bliver fulgt til dørs og leveret i høj kvalitet. Du har erfaring med at planlægge og gennemføre større projekter i samarbejde med strategikonsulenter, tekstforfattere og webudviklere.

14.03.11
Kommunikerer du så skarpt, at vi kan bryde lydmuren? (Danish job-posting)

Erfaren kommunikationsrådgiver med partner-potentiale søges
Vil du være med til at undersøge virksomheders styrker og give dem liv gennem udvikling af organisationskultur, design og innovative kommunikationsløsninger? Vi rådgiver store virksomheder, offentlige institutioner og byer på strategisk niveau. Lige nu søger vi en erfaren kommunikationsrådgiver til at udtænke og gennemføre kommunikationsprojekter, som udvikler kundernes autentiske identitet og styrker deres markedsposition.

Du får til opgave at rådgive om strategisk kommunikation og gennemføre branding- og kommunikationsprojekter med udgangspunkt i din kommunikationsfaglighed. Du kan både levere et solidt praktisk kommunikationshåndværk og har gode relationelle evner og projektleder-kundskaber, så du kan samarbejde tværfagligt om forretningsstrategi, udvikling 
af organisationskultur, corporate design og kommunikation.

Matcher dine ambitioner jobbet?
Du har allerede erfaring med rådgivning om corporate communication, du har udviklet kampagner og PR-projekter, produceret artikler og plantet masser af historier i de danske medier. Nu er du klar til at udvide din rolle og præge vores udvikling og vækst. I Stagis får du både ansvar for at drive og udføre projekter for eksisterende kunder og proaktivt skabe ny forretning med udgangspunkt i dit faglige område og Stagis’ koncept om autenticitet. Det bliver også dit ansvar løbende at håndtere den eksterne kommunikation for Stagis, om vores projekter, metoder, Nikolaj Stagis’ nye bog og de begivenheder der følger.

Vi er fortsat på jagt efter en erfaren kommunikationsrådgiver. Læs mere om jobbet på stagis.dk

23.08.10
SENIOR KOMMUNIKATIONS- OG PR-RÅDGIVER MED PARTNER-POTENTIALE (Danish job-posting)

Vi søger en senior kommunikationskonsulent til at skabe og gennemføre projekter som udvikler virksomheders autentiske identitet og markedsposition. Konsulenten får til opgave at rådgive om identitet, PR, pressehåndtering, opbygning af image og omdømme og gennemføre projekter med udgangspunkt i sin kommunikationsfaglighed. Jobbet stiller både krav til, at konsulenten kan levere et solidt praktisk kommunikationshåndværk og har gode relationelle evner og projektleder-kundskaber, da vi arbejder tværfagligt med organisationskultur, corporate design og kommunikation.

Jobbet som senior konsulent
Vi forventer at du tager aktivt ansvar for virksomhedens udvikling og vækst. Du får ansvar for både at drive og udføre projekter for eksisterende klienter og proaktivt skabe ny forretning med udgangspunkt i dit faglige område. Du får ansvar for en andel af vores salgsarbejde. Det bliver også dit ansvar løbende at håndtere den eksterne kommunikation om Stagis, om vores projekter og om de begivenheder vi laver. Projekterne gennemføres i samarbejde med både interne og eksterne kolleger og samarbejdspartnere. Vi arbejder primært med danske kunder, men forventer at skulle arbejde mere internationalt fra 2012.

Kender du nogen der kunne være interesseret? Så del det med dem. Læs mere om jobbet på www.stagis.dk eller send en email til nikolaj@stagis.dk.

(Danish job-post, we are searching for a senior communications consultant who could potentially become a partner in the firm. Must write and speak fluent Danish)