Det klare design: Ny erfaren designchef i Stagis

By

Jeg er glad for at kunne fortælle, at vi fortsætter med at styrke teamet i Stagis med nye, dygtige folk. 1. februar overtog brand designer Magnus Dinesen ansvaret for vores designløsninger i rollen som design director. I forlængelse af Stagis’ strategi om at vækste og udvikle brand identiteter, vil Magnus skabe design, der har forretningsstrategi det klare koncept som omdrejningspunkt.

Magnus kommer senest fra en stilling som senior designer hos Creuna, hvor han blandt andet har hjulpet kunder som PFA med at styrke deres digitale tilstedeværelse. Hos Make® stod han i spidsen for at re-brande accessory-virksomheden Becksöndergaard, et samarbejde, der førte flere priser med sig. Derudover har Magnus over en tre-årig periode hjulpet ISS med med at formidle deres brand digitalt.

“Det er spændende at koble forretningsstrategi sammen med et gennemgående visuelt design for at skabe og udtrykke den gode idé. Og netop hos Stagis ligger der et fokus på at formidle viden, så folk kan forstå det. Det er Stagis rigtigt gode til,” siger Magnus om rollen og valget af Stagis.

Når virksomheder ønsker at udvikle deres brand og søger at få sammenhæng mellem strategi og implementering i organisationen, mener vi i al beskedenhed, at Stagis er blandt de førende rådgivere. Igennem de sidste ti år har vi positioneret os som strategi- og brandeksperter og derfor er udvidelsen af Stagis’ team med Magnus både en naturlig forlængelse af den udvikling vi har været igennem og et løft af vores arbejde med at designe brands fra kælder til kvist.

Når virksomhedens sjæl bliver håndgribelig
Vi arbejder særligt med autentisk identitet, hvilket også betyder, at vi sætter en ære i at omsætte virksomhedernes selvforståelse og idéer til noget håndgribeligt. Når man møder et brand, skal man kunne se på overfladen, hvad det er for styrker og særlige egenskaber i organisationen, som adskiller brandet i markedet. Designet skal altså ikke bare være pænt, men bygge bro mellem det funktionelle, virksomhedens iboende identitet på den ene side og det æstetiske på den anden.

En god corporate brand-strategi er helt afhængig af dyb analyse af virksomhedens autentiske styrker, en stærk forretningsforståelse og en evne til at omsætte disse indsigter til nyskabende, cutting edge design, hvilket Magnus formår. Magnus har erfaring med at omsætte, formidle og designe komplekse identiteter og viden på et meget højt niveau fra både Creuna og især Make® og derfor vil han kunne udvikle både Stagis og rådgive vores kunder, og derfor valgte vi ham til stillingen.

I løbet af de kommende måneder vil du komme til at se mere til Magnus, både her på bloggen og på stagis.dk og stagis.com da en af Magnus’ mange opgaver er at relancere Stagis på alle digitale platforme.

Stagis hires new Design Director Magnus Dinesen, who will continue Stagis’ tradition of incorporating designs that are conceptually clear.

An experienced designer, with more than ten years in the business, Magnus has previously worked at Make® and Creuna, where he not only helped clients strengthen their digital presence, but also re-branded companies entirely.