Brandet skal leves indefra: Stagis opruster med innovationsekspert

By

Brandingbureauet Stagis ansætter sociolog og innovationsekspert Anders Budtz Søndergaard som ny seniorrådgiver. Gennem dyb indsigt skal han skabe innovationsprojekter, der udvikler medarbejdere, processer og produkter hos kunderne.

Som et led i en ambitiøs vækstplan fra Stagis’ bestyrelse opruster det 17 år gamle bureau kraftigt. Målet er at være de foretrukne i Danmark og internationalt, når virksomheder vil opbygge brands, som både bliver kommunikeret i markedet og levet i praksis. Anders Budtz Søndergaard kommer bl.a. fra ReD Associates, der er en af verdens førende indsigtsbaserede innovationsvirksomheder og har senest arbejdet med forskningsbaseret rådgivning af myndigheder som sociolog på DTU.

“Det særlige ved Stagis er, at vi har en metode til at undersøge og kortlægge kundernes bagvedliggende kultur og identitet. Det giver en unik indsigt, der gør det muligt at basere brandet på organisationens styrker og skabe omfattende forandringer internt i virksomheden. Det handler om at leve brandet. Vi skaber sammenhæng mellem hvem vores kunder siger, de er, og hvem de egentlig er ved at tage udgangspunkt i deres egen kultur og identitet,” forklarer Anders Budtz Søndergaard og tilføjer: “når brandet skabes indefra, bliver det mere sandt for kunden.”

Autenticitet
Når virksomheder ønsker store forandringer, er Stagis blandt de førende rådgivere. Virksomheden har gennem de seneste 10 år indtaget en position mellem managementkonsulenter og den kreative design- og kommunikationsbranche og er kendt for at skabe store organisatoriske forandringer internt og rykke opfattelser eksternt.

“Branding handler om virksomhedens adfærd og performance i det daglige, ikke blot om kommunikation,” siger adm. direktør Nikolaj Stagis. “Anders har international erfaring med at omsætte analytisk indsigt til produktinnovation og forretningsstrategi fra ReD Associates og DTU. Derfor er han den rette profil til at udvikle Stagis og vores kunder yderligere,” siger Nikolaj Stagis.

Stagis has hired sociologist and innovation-expert Anders Budtz Søndergaard as senior adviser. Through in depth analysis, he will spearhead innovation-projects that aim to develop co-workers, processes and customer’s products.

Anders has recently worked at DTU, where he gave research-based advice to the authorities, and before that, he worked at ReD Associates, a world-leading insight-based innovation company.