Der er kommet lys i kastaniebladet på kastanievej efterskole

By

Kastanievej Efterskole, som vi har samarbejdet med i over 12 år, har fået ny skiltning, så skolen og de mange kontorer og lokaler er blevet nemmere at finde vej til. I 2001 udviklede vi efterskolens visuelle identitet, som tager udgangspunkt i et ægte kastanieblad og Kastanievej Efterskoles kreative udfoldelsesmuligheder, der er en af skolens særlige styrker.

Derfor er det ikke tilfældigt, hvordan de nye skilte ser ud. De grå skilte i sandblæst jern med det lysende kastanieblad i hjørnet matcher arkitekturen på stedet – den historiske villa på Frederiksberg, og passer til både den visuelle identitet og skolens bygninger.

Skiltene hjælper ikke kun de besøgende med at finde vej, men udtrykker på samme tid efterskolens brand og identitet. Skilte er nemlig ligesom bygninger, en informationsskranke, et gårdmiljø eller andre fysiske steder eller ting med til at påvirke, hvordan en skole, en virksomhed eller en organisation opleves. Derfor er det vigtigt, at identiteten og brandet altid medtænkes, når der skal laves nye tiltag, uanset om det gælder udviklingen af nye skilte eller nyt brevpapir.

Design påvirker adfærd
Projektet handler om at skabe bedre wayfinding og startede derfor med en forundersøgelse, hvor vi kortlagde de behov, som man som besøgende eller ny efterskoleelev har, når man ankommer til stedet og fx skal finde hovedindgangen eller kontoret. Målet med projektet har været at påvirke de besøgendes adfærd, og sikre, at de ved hjælp af design bliver dirigeret de rette steder hen. Resultatet er blevet en høj pylon, placeret på hjørnet af Kastanievej og Bülowsvej, en lille pylon ved hovedindgangen samt forskellige små skilte rundt omkring på efterskolens mure og vægge.

 

Mange spændende projekter – store som små
Vi har lavet mange spændende projekter for Kastanievej Efterskole gennem tiden. Der er bl.a. blevet udviklet en fuld visuel identitet, udviklet et nyt website og produceret videoer, som primært vises på websitet, men som også på de sociale medier.

‘Kastanievej Efterskole’ – a Copenhagen based independent boarding school – and Stagis’ client through 12 years – has just received new signs to improve way finding. The signs are developed based on the visual identity of the school, which was developed by Stagis in 2001. The visual identity reflects the authentic strength of creative opportunities for development at Kastanievej Efterskole and the spirit of the chestnut leaf, which has become the school’s characteristic symbol.