Wally Olins, verdens førende place branding ekspert er hovednavn

By

City- og country branding eksperten Wally Olins deltager som keynote speaker ved Kommunebranding13 i København den 30. oktober, hvor han sammen med bl.a. Nikolaj Stagis, David Zahle, Pekka Timonen og Jens Klarskov sætter fokus på kommunernes evne til at adskille sig og skabe vækst.

Wally Olins er bestyrelsesformand for Saffron Brand Consultants og “verdens førende rådgiver om branding og identitet” ifølge The Financial Times. Som tidligere bestyrelsesformand for Wolff Olins og bestyrelsesformand for Saffron, har han rådgivet mange af verdens førende brands, bl.a. 3, Renault, Volkswagen, Lloyd’s of London og han har været rådgiver for konsulenthuse som McKinsey og Bain.

Den 83-årige Olins har gennem de seneste 20 år har Wally Olins markeret sig som en af verdens førende rådgivere om city branding, regional branding og country branding. Han har haft London, Portugal og Polen blandt sine kunder.

Olins er også en anerkendt forfatter. Hans bøger er oversat til 18 sprog og solgt i mere end 250.000 eksemplarer. De mest kendte er Corporate Identity,Wally Olins On Brand og The Brand Handbook. Wally Olins læste oprindeligt historie ved Oxford University og hans tilgang til branding er sociologisk og antropologisk såvel som kommerciel. Han er professor ved en række universiteter og business schools og er æresdoktor ved Copenhagen Business School.

Du kan møde Wally Olins når han deltager som keynote speaker ved konferencen om kommunebranding og city branding den 30. oktober i Børsbygningen i København, hvor Stagis samler det kommunale landskab i partnerskab med Dansk Erhverv og avisen Kommunen.