Vi søger en Projektkoordinator med ansvar for eventbooking og kommunikation (Danish job post)

By

Vi søger en dygtig projektkoordinator til at dække en bred palette af opgaver indenfor salg, promovering, eventkoordinering og kommunikation for Nikolaj Stagis. Jobbet bliver i de kommende dage slået op på en række websites. Du kan læse hele opslaget på vores job-side.

Den nye projektkoordinators primære ansvar bliver at booke foredrag og arrangere events med samarbejdspartnere for Nikolaj Stagis og bogen “Den autentiske virksomhed”. Desuden får du rollen som assistent for Nikolaj Stagis, hvilket omfatter hjælp med stort og småt i det daglige, herunder planlægning og koordinering.

Jobbet medfører koordinering, aftaleindgåelse og kommunikation om events, foredrag, workshops, mediesamarbejder og assistance omkring udgivelse af Nikolajs bog på udenlandske markeder. Opgaverne er primært i Danmark i 2012, men på sigt også i udlandet. Events arrangeres i samarbejde med organisationer, brancheforeninger, medier, virksomheder og universiteter. Du får ansvar for salg og booking, herunder kontakt til arrangører og en lang række lancerings- og kommunikationsopgaver.

DINE KOMPETENCER
Du har erfaring med salg, relationsopbygning og projektkoordinering. Du motiveres af ambitiøse mål og kan godt lide at præstere både alene og for at understøtte teamet. Du er imødekommende og menneskekender – både på telefonen og live. Du er en dygtig skriftlig formidler og taler og skriver flydende engelsk og evt. et tredje sprog. Du har læst virksomhedskommunikation, branding, strategi eller marketing på kandidat-/masterniveau. Jobbet er på fuld tid.