Kortlægning af autentisk identitet for Kulturministeriets Koncerncenter

By

Gennem de sidste seks uger har Thit og jeg arbejdet på at kortlægge Kulturministeriets Koncerncenters organisatoriske identitet efter at vi i april indgik aftale med koncerncenteret om at udvikle deres nye visuelle identitet. Organisationen hed tidligere Kulturministeriets Administrationscenter, men har gennem det seneste halve år fået et nyt formål, som handler om at rådgive landets kulturinstitutioner mere end at levere administrativ drift. I sidste uge leverede vi en omfattende analyse af organisationens identitet for at sætte fokus på de styrker, som skal udtrykkes i det design der skal udvikles henover sommeren. 

Kortlægningen af den autentiske organisatoriske identitet er baseret på den metode vi har udviklet gennem de sidste tre år og som jeg er i færd med at skrive en bog om. I august og september bliver identiteten konkretiseret i et nyt corporate design, som lanceres 1. oktober.

Du kan læse mere om Kulturministeriets Koncerncenter på den eksisterende hjemmeside.

Tags