Støt brysterne og Kræftens Bekæmpelse gennem viral indsamling

By

Picture_5

Kræftens Bekæmpelse har for nylig lanceret en ny Støt Brysterne indsamling, hvor omdrejningspunktet er websitet www.stoetbrysterne.dk, hvor man kan oprette sin egen indsamling og derfra invitere venner, bekendte og familie til at støtte indsamlingen. I skrivende stund er der 56 private og 8 virksomheder, som har en indsamling i gang og inviterer sit netværk til at støtte med et bidrag. Det er viral marketing der tjener et formål!

Picture_6

Vi har oprettet en STAGIS-indsamling, som du kan støtte med et bidrag her. Tryk dig ind på sitet og støt med en halvtredser – vi har sat et mål på 10.000 kr. for vores indsamling, så bidrag modtages med glæde! Så er du også med til at hjælpe forskningen mod brystkræft videre og sikre, at behandlingen bliver bedre. Der er hårdt brug for det! Du kan også følge vores og en række ambassadørers eksempel og lave din egen indsamling.

Picture_7_3

Picture_4

Ovre på blogomkraeft.dk er der stadig god gang i dialogen og indlæggene. Der er fem kræftpatienter der blogger om livet med (og efter) kræft og nu er den første medarbejder også gået i gang med at blogge. Forhåbentlig er der mange flere, som får lyst til at bruge tid på at diskutere Kræftens Bekæmpelses arbejde og blive klogere på, hvad omverdenen tænker om Kræftens Bekæmpelse. Bloggen blev startet i sin nuværende form i et samarbejde mellem Kræftens Bekæmpelse og STAGIS i juli måned.

Tags