Første blogging lektion

By

Så har jeg haft min første blogging lektion med Catrine og Mette, der er elever på Askov Højskole – på journalistlinien. De kom og besøgte mig i København uden nogensinde at have blogget før og efter et par timer var de officielt en del af blogosfæren og havde skrevet deres første indlæg på højskolens nyoprettede blog hvor de er de første skribenter. Askov_2I kraft af at de går på journalistlinien, der forbereder dem på at søge ind på fx. journalisthøjskolen eller SDU – var de jo nogle kyndige elever i forhold til at kunne skrive (meget;-) på kort tid og helt uden problemer. Alligevel stødte vi hurtigt på et klassisk problem omkring hvilken genre en blog er. Som nogle der studerer journalistik var pigerne naturligt nok måske endnu mere obs på hvilken tekst de skriver end vi andre er – men i løbet af 5 minutter fandt de alligevel et udgangspunkt for deres egen naturlige stil og de er nu klar til at udnytte mediet optimalt. Jeg glæder mig til at følge deres blog og hvis og når vi støder på opstartsproblemer i forhold til at være skribenter på en ny blog vil vi dele og diskutere dem med Jer her.    

Tags