NEWSLETTER
BLOG
ARCHIVES
ENTRIES RSS
Stagis on facebook Stagis photo blog
CONTRIBUTORS
Director of PR and Communications
Director of PR and Communications
Project Coordinator
Project Coordinator
Project Coordinator
Project Coordinator
Executive Assistant
Project Coordinator
Project Coordinator
Project Coordinator
Project Coordinator
 
27.11.14
How Santa Claus got dressed in Coca-Cola’s colours

Christmas is just around the corner and the time holds a special meaning for most people. And no Christmas without gifts, rice pudding and of course, Santa Claus, who is known and loved by children all over the world. Santa Claus is an icon - and one of the strongest examples of what branding is and can do.

From saint to Christmas icon
No matter who you ask for a description of Santa Claus, the answer will be almost identical: He's an older man of round stature with a white beard, kind eyes and a jolly ho-ho-ho-laughter, who is dressed in a red tunic with white fur edges. He has a sleigh pulled by reindeer and a big sack of gifts. The image stands clear, but this has not always been the case.

Santa Claus is originally a broader interpretation of the legend of the St. Nicholas who is rumoured to be a generous and charitable bishop in Asia Minor. Over time, he has existed in various versions e.g. the English Father Christmas, who since the 1600s beginnings has been known as a symbolic representation of the Christmas spirit. Or as Sinterklaas who the Dutch brought to America, where the Americans took him in and equipped him with elves as helpers and made him more like the Santa Claus we know today.

Santa Claus
Even though Coca-Cola did not invent Santa Claus they've played a major part in shaping his appearence by dressing him in red and white. However it is the combination of Coca-Cola's commercial presentation of Santa Claus and real feelings and values shared by children all over the world, that paved the way for one of the world's most valuable brands and icons.

Dressed in Coca-Cola colours
There are different opinions of when and how Santa got his distinctive red tunic. It was already to be seen in American magazines from 1906, and eight years later Coca-Cola made their version. Until then, Santa Claus was often depicted in green clothes, but Coca-Cola's advertising campaigns over the years have helped to shape and standardise his appearance, and today a real Santa Claus is dressed in red and white. So although Coca-Cola did not invent Santa, they did manage to associate their brand with his and draw on the positive associations, that most people experience when they see him.

A brand lived around the world
Even though Coca-Cola has a special relation to the white bearded old man, Santa is not owned by anyone. He is a mythical figure that is created and kept alive by children all over the world. He lives through stories, songs, movies and in the windows of department stores. He is a global brand that evokes generosity, happy times and nostalgia, and has established a unique brand loyalty by lving up to his brand promise year after year.

So who is to say that branding is calculated business? Santa Claus is a good example of that branding in its best form can evoke emotion, create traditions and engage people. Santa Claus is at once a commercial brand and an institution that embodies the qualities of Christmas.

And it is the exact combination of Coca-Cola's commercial presentation and real feelings and values, which paved the way for one of the world's most valuable brands and icons.

-

Vi nærmer os den søde juletid, som for de fleste mennesker har en særlig betydning og aura over sig. Og ingen jul uden gaver, risengrød og selvfølgelig julemanden, som er kendt og elsket af børn og barnlige sjæle verden over. Julemanden er et ikon – og så er han et af de stærkeste eksempler på, hvad branding er og kan gøre.

Fra helgen til juleikon
Lige meget hvem man spørger, så vil svaret være næsten det samme, når de skal give en beskrivelse af julemanden: Han er en ældre mand af rund statur med hvidt skæg, venlige øjne og en hjertevarm ho-ho-ho-latter, som er klædt i rødt tøj med hvide pelskanter. Han har en kane trukket af rensdyr og en stor sæk med gaver. Billedet står meget klart, men sådan har det ikke altid været.

Julemanden er oprindeligt en viderefortolkning af legenden om helgen Sankt Nikolaus, som skulle have været en gavmild og velgørende biskop i Lilleasien. Gennem tiden har han eksisteret i forskellige versioner. Som for eksempel den engelske Father Christmas, der har været kendt siden 1600-tallets begyndelse som en symbolsk repræsentation for den gode julestemning. Eller som Sinterklaas som hollænderne bragte med sig til USA. Her tog amerikanerne ham til sig, og han blev langsomt udstyret med nisser som hjælpere og kom nærmere den julemand, vi kender i dag.

Klædedragt i Coca-Cola farver
Der er forskellige udlægninger af, hvornår og hvordan julemanden fik sin karakteristiske røde klædedragt. Den kunne allerede ses i amerikanske ugeblade fra 1906, og otte år  senere lavede Coca-Cola deres version, som ligner den julemand, vi kender i dag. Inden da blev julemanden ofte afbilledet i grønt tøj, men Coca-Colas reklamefremstød gennem årene har været med til at præge og standardisere hans udseende, og i dag er en rigtig julemand klædt i rød og hvid. Så selvom Coca-Cola ikke opfandt julemanden, så har de formået at knytte deres brand sammen med hans, og trække på de positive associationer, de fleste får, når de ser ham.

Et brand der leves verden over
Selvom Coca-Cola  har en særlig relation til den rødklædte gamling, så er julemanden ikke ejet af nogen. Han er en mytisk figur, som børn verden over er med til at skabe og holde i live. Han lever gennem fortællinger, sange, film og i stormagasinernes vinduer. Han er et globalt brand, som giver associationer til gavmildhed, lykkelige stunder og nostalgi, og som har opbygget en enestående brandloyalitet ved år efter år at levere varen.

Så hvem sagde, at branding er kalkuleret og følelsestomt? Julemanden er et godt eksempel på, at branding i sin bedste form kan det vække store følelser, skabe traditioner og engagere mennesker i fællesskab. Julemanden er på én gang et kommercielt brand og en institution, der rummer de kvaliteter, vi forbinder med julen.

Og det er netop kombinationen af Coca-Colas kommercielle iscenesættelse og ægte følelser og værdier, som banede vejen for et af verdens mest værdifulde brands og ikoner.

God jul.

23.11.14
Det sagde deltagerne om Kommunebranding14

I kølvandet på Kommunebranding14 konferencen udsendte vi et evalueringsskema til alle deltagere, så vi kan tilrettelægge en endnu skarpere konference næste år.

Vi har indsamlet svar fra 40 % af deltagerne – så stor tak til jer, der har brugt tid på at udfylde skemaet. Ikke overraskende arbejder 90 % af respondenterne enten med kommunikation, design, markedsføring eller udvikling, og størstedelen arbejder i en kommune.

Kommunebranding14
86 % af af spørgeskemarespondenterne fra Kommunebranding14 giver en positiv vurdering af deres oplevelse af konferencen og har fået ny viden og nye værktøjer med sig hjem.

Positiv vurdering af Kommunebranding14
Der har været overvejende mange positive tilkendegivelser, og det er vi naturligvis glade for og stolte over. Over 86 % af respondenterne vurderede den samlede oplevelse som enten ”meget positiv” eller ”positiv”. Generelt er der stor tilfredshed om oplæggene og ros til vekslingen mellem teoretikere og cases. Der blev dog efterspurgt lidt mere styring af workshop-delen, som blev lidt for ustruktureret for flere af respondenterne – det tager vi til efterretning.

Stigende politisk interesse for branding
94 % af respondenterne oplever, at der i ”udpræget grad” eller ”i nogen grad” er en stigende politisk interesse for og vilje til at arbejde strategisk med branding i deres kommune.

De brandingtemaer, som er mest relevante for respondenternes kommuner, er bosætning, tiltrækning af erhvervsliv og at de differentierer sig fra andre kommuner. Den største barrierer for at arbejde med branding er en ”manglende forståelse for, hvad branding er eller kan.”

Svarene harmonerer godt med de problemstillinger, som vi i Stagis oplever i vores arbejde med kommuner:

”Det er positivt, at kommunalpolitikerne i højere grad end tidligere kan se mulighederne i branding. Men som evalueringen også viser, så ligger der stadigvæk et stort arbejde i at tydeliggøre hvad branding er og kan. Mange tror, at  branding er det samme som markedsføring, men der er stor forskel. Branding handler om langsigtet udvikling og om at skabe et omdømme, mens markedsføring har et kortsigtet salgsfokus,” fortæller Nikolaj Stagis, adm. dir. i Stagis A/S.

Ny viden og værktøjer fra konferencen
Vi er glade for at se, at hele 86 % af de adspurgte har fået ny viden, nye værktøjer eller nye ideer med fra konferencen, som de kan bruge fremadrettet i deres arbejde, og 84 % vil anbefale andre at deltage i næste års konference.

På gensyn til Kommunebranding15.

-

In the wake of MunicipalityBranding14 conference, we sent an evaluation form to all participants so that we can organize an even better conference next year.

We have gathered answers from 40% of the participants - so a big thanks to those of you have taken the time to complete the survey. Not surprisingly 90% of respondents work with either communication, design, marketing or development, and the majority works in a municipality.


There have been predominantly many positive responses, which we are of course happy and proud about. Over 86% of respondents rated the overall experience of the conference as either "very positive" or "positive". Generally, there is great satisfaction about the presentations and praise for the exchange between theory and cases. There was, however, demand for more control of the workshop, which was a little too unstructured for several of the respondents – it is noted.


94% of respondents feel that there’s to a "high degree" or "to some extent" is a growing political awareness of and willingness to work strategically with branding in their municipality.


The branding themes which the respondents find most relevant are settlement, attracting businesses and differentiating themselves from other municipalities. The biggest barriers to working with branding is a lack of understanding of what branding is or can.


The answers corrospond well with the issues that we in Stagis experience in our work with municipalities:


"It is positive that local politicians are getting better in acknowleding the possibilities of branding. But as the evaluation also shows there is still a lot of work in clarifying what branding is. A lot of people believe that branding is the same as marketing. However, branding is about long-term development and establishing a reputation whereas marketing has a short-term sales focus, "says Nikolaj Stagis, CEO, Stagis A/S.

22.11.14
Stagis helps Jawin Safe Trip prevent drunk-driving

Christmas beer and Christmas dinners is upon us in the festive season of Christmas, where it can be difficult to know, how much alcohol you have consumed. The alcohol culture around Christmas time is dangerous, especially on the roads, where drivers venture out with residual alcohol in the blood - often more than they expect.



In 2013, 34 people were killed in alcohol-related accidents and 196 people were seriously injured. In the period 2009-2013, about every five person killed in road accidents have died in a alcohol accident - hence alcohol remains one of the biggest killers in traffic.

Alcohol locks
There are a number of different initiatives, all of which are aimed at reducing the number of alcohol-related traffic accidents. Jawin Safe Trip is supplier of alcohol locks, that prevents an affected driver from starting the car and can therefore prevent alcohol affected persons to drive. Stagis helps Jawin Safe Trip, that works actively to put focus on the part of the debate, that concerns how alcohol locks can minimize the number of traffic accidents caused by drunk-driving. We help the firm to develop its authentic identity and brand and thereby to strengthen the organization’s role in preventing drunk-driving.

Alcohol causes many traffic accidents and therefore it would also have a significant effect if one could ensure that drinking and driving does not take place at all. The alcohol lock is a very debated remedy against drunk-driving. The alcohol lock is a piece of electronics installed in the car, that prevents the car from starting if there is alcohol in the breath of the person who blows the alcohol lock with a BAC of more than 0.5.



New legislation
After a number of high profile cases, the Danish Parliament is now working on a new tightening of the Road Traffic Act and the Criminal Code. The intention is to introduce a voluntary scheme which allows the alcohol offender to reacquire the driving license a year or two earlier (depending on the judgement), when the offender voluntarily installs an alcohol lock in his vehicle.

One example could be that a person drives his vehicle and has a BAC of 2.0. He/she is caught by the police and gets a unconditional suspension of his driving license for five years. With the new law, which will enter into force on the 1st of January, the offender will have two options. He can either wait five years to reacquire his driving license or he can wait three years and choose to have an alcohol lock installed in his car. If he is willing to have the alcohol lock installed he shortens the deprival period with two years and can reacquire his driving license after only three years.

Developing authentic identity

Stagis helps Jawin Safe Trip to examine its market, its stakeholders, target groups and communication channels, which can help Jawin Safe Trip to shape and develop a clear and distinct identity and a stronger brand and image. This must contribute to form a strategy, that can help the firm to serve its purpose to increase road safety and combat drunk driving in the best possible way.

A clear understanding of what the authentic strengths of the organization are can help Jawin Safe Trip to establish a clear profile in the community. This will make it easier for the company to achieve its objectives and to ensure the best possible relations, for example partners, sponsors and the press. We help Jawin Safe Trip examining the market, the organizational culture and uncover the strengths and potentials  to find out how these can be developed an used.

There are more exciting projects in pipeline. For example is it important for Jawin Safe Trip to communicate through the right channels about the important message of preventing drunk-driving. The clear identity and clear picture of the market will contribute to targeted communication which can support and expand the understanding and awareness of the organization and its purpose. Stagis helps Jawin Safe Trip to develop a communication strategy which can help the firm to communicate effectfully.  

We are looking very much forward to this exciting and important project with Jawin Safe Trips and you can follow our work here at Stagis blog.

Drive safely!

-

Juleøl og julefrokoster er over os i den søde juletid, hvor det kan være svært at vide, hvor meget alkohol man har i blodet. Alkoholkulturen omkring jul er farlig - især på vejene, hvor chauffører bevæger sig ud med alkoholrester i blodet - ofte mere end de selv tror.
 
Jawin Safe Trip udbyder alkolåse, som forhindrer alkoholpåvirkede førere i at starte deres biler og de forhindrer således alkoholpåvirkede personer i at køre bil. Stagis hjælper Jawin Safe Trip, som arbejder aktivt med at sætte fokus på den debat, der omhandler, hvordan alkolåse kan minimere antallet af alkoholrelaterede ulykker. Vi hjælper virksomheden med at udvikle sin autentiske identitet og sit brand og dermed at styrke virksomhedens rolle i at forhindre spirituskørsel.

Alkolåsen er et meget omdiskuteret middel mod spirituskørsel. Det er et stykke elektronik, som installeres i bilen, som forhindrer bilen i at starte, hvis personen, der blæser i apparatet, har alkohol i blodet svarende til en promille på over 0,5. Stagis skal blandt andet hjælpe Jawin Safe Trip med at undersøge sit marked, sine stakeholders, målgrupper og kanaler, så Jawin Safe Trip kan udvikle og forme en klar og målrettet identitet samt et stærkt brandt og image. Dette skal bidrage til at skabe en strategi, der kan hjælpe virksomheden med at tjene sit formål om at skabe øget trafiksikkerhed og bekæmpe spirituskørsel på den bedst mulige måde.

Vi ser meget frem til dette spændende og vigtige projekt med Jawin Safe Trip, og du kan følge vores arbejde her på Stagis blog.

Kør forsigtigt!

21.11.14
Tak for en fantastisk dag på Børsen!

Den 11. november dannede den gamle Børsbygning rammen om Stagis’ store konference Kommunebranding14, hvor næsten halvdelen af landets kommuner og en række private organisationer var mødt op til en dag fuld af inspiration. Temaet for konferencen var, hvordan kommuner transformerer deres politiske vision til virkelighed, og vi vil sige stor tak til alle de engagerede og spørgelystne deltagere og veloplagte talere.

Børsen Dagens vært Nikolaj Stagis skød dagen i gang med at slå årets tema an og gennemgå programmet. Ligesom sidste år var Dansk Erhverv medarrangør på Kommunebranding14 og lagde smukke lokaler til arrangementet.

Gør dét, I er gode til
Første taler på scenen var Bonholms Regionskommunes borgmester Winni Grosbøll, som fortalte om, hvordan Folkemødet har været med til at redefinere Bornholms brand og skabe stor opmærksomhed om øen. Winni Grosbøll

Bornholms Regionskommunes borgmester Winni Grosbøll talte om Folkemødets betydning for Bornholms brand. Og om at gøre dét, man er god til.

Værdien af medieomtaler som følge af Folkemødet er alene i 2014 estimeret til ca. 97 mio. kr. , og det betyder utroligt meget for en lille kommune uden hverken marketingafdeling eller stort budget. Borgmesteren fortalte at medieomtalen giver 37 mio. kr. i direkte omsætning, og dertil kommer, at deltagerne på Folkemødet vender tilbage til Bornholm på andre tidspunkter af året.

Om igangsættelsen af Folkemødet sagde Winni Grosbøll: ”Jeg bad mere om tilgivelse end tilladelse”, men at der har været bred politisk opbakning hele vejen rundt. Hendes budskab var, at det handler om at turde. Og om at gøre dét, man er god til. Som brandingprojekt handler det om at vise, at Bornholm er et sted, hvor der sker noget.

Morten Østergaard
Økonomi- og indenrigsminister Morten Østergaards talte på Kommunebranding14 om samarbejde på tværs af kommunegrænser og om at bruge innovation som vækstmotor.

Et internationalt perspektiv på place branding
De tre internationale branding-eksperter seniorforsker Erik Braun, professor Gregory Ashworth og senior lektor Mihalis Kavaratzis var fløjet ind for at give hver deres vinkel på, hvordan kommuner og andre organisationer kan arbejde med place branding. Et par af pointerne fra deres indlæg var, at place branding bør integreres i de overordnede kommunale politikker for at skabe resultater, og at branding ikke altid er den rigtige løsning. Nogle gange skal man i stedet for arbejde med at forbedre selve produktet.


Erik Braun
Erik Braun, seniorforsker og lektor ved Erasmus University Rotterdam, var første internationale taler, der trådte frem foran forsamlingen på Børsen. Han talte om implementering af place brands. Hovedpointerne var, at branding skal integreres i byens eller kommunens mål, og at den nødvendige politisk engagement og opbakning skal være til stede for, at det kan lykkes.


Professor Gregory Ashworth fra Groningen University fik smilet frem i salen, da han på underholdende vis delte ud af sin ekspertviden om place branding og forklarede hvornår og hvordan, man bør – og måske vigtigst ikke bør – benytte place branding.


Dr. Mihalis Kavaratzis, som er senior lektor ved University of Leicester, gav sin vinkel på, hvorfor place branding ikke bare er markedsføring.

I Lejre er de lykkedes
Omdrejningspunktet for konferencen dette år var, hvordan den politisk vision flyttes ud i kommunen, og Lejre Kommune var derfor inviteret til at komme og dele deres erfaringer. De er et stærkt eksempel på en kommune, der er lykkedes med at flytte sin vision om at blive ”Den økologiske kommune” ud i alle kroge af kommunen. Lejre KommuneBorgmester Mette Touborg , kommunaldirektør Inger Marie Vynne og programleder Tina Unger var alle tre mødt op på Kommunebranding14 for at give deres erfaringer fra "Den økologiske kommune" videre til andre danske kommuner.

Deres pointe var, at projektet i høj grad er blevet en succes, fordi det er startet op i samarbejde med to stærke aktører – nemlig Danmarks Naturfredningsforening og Landbrug & Fødevarer. Dét har været med til at give projektet legitimitet og opbakning blandt alle partier i kommunalbestyrelsen.

Borgmester Mette Touborg fortalte, at den kommunale administration ikke længere har overblik over, hvor mange økologiske initiativer der skyder op ude i kommunen – et godt tegn på, at borgere og erhvervsliv har taget visionen til sig, og at den leves ude i kommunen. Mette Touborg understregede også, at branding har ikke været et mål i sig selv, men er en afledt positiv effekt.

Branding: Varm luft eller værdi?
Under overskriften ”Varm luft eller værdi” startede dagens vært Nikolaj Stagis sin præsentation med at tale om forskellen mellem marketing og branding. To discipliner der ofte misforstås og bruges som synonymer. Pointen var, at branding i modsætning til markedsføring ikke handler om kortsigtede reklamekampagner med salgsfokus, men om indsatser og mål, der skaber udvikling og værdi på den lange bane.

Nikolaj Stagis
Er branding varm luft, eller kan det skabe værdi ude i kommunerne? Nikolaj Stagis gav 5 konkrete råd til, hvordan kommunerne skaber et stærkt kommunebrand.

Men hvorfor er branding relevant for landets kommuner? Nikolaj Stagis' pointe var at branding handler om omdømme, og at det netop er kommunens omdømme, der har betydning for tiltrækning af erhvervsliv og nye borgere. Desuden er et stærkt brand med til at opbygge en fælles selvforståelse og skabe motivation og forandring internt i kommunen.

I sin præsentation gav Nikolaj Stagis 5 gode råd til de forsamlede kommuner om, hvordan man skaber et velfungerende kommunebrand. Overordnet var hans budskab, at første skridt mod et velfungerende kommunebrand er at skabe en vision, som tager udgangspunkt kommunes autentiske styrker – og herefter at følge den op med innovative tiltag. For at projektet skal lykkes er politisk, organisatorisk og folkelig forankring helt afgørende. Og så handler det ikke mindst om, at man ude i kommunerne tør tænke stort og langsigtet.

Arbejdet med bosætning kræver strategisk planlægning
Et spørgsmål, som optager mange danske kommuner, er, hvilke faktorer der spiller ind, når danskerne flytter over kommunegrænserne. Seniorforsker ved Statens Byggeforskningsinstitut (AAU) Helle Nørgaard talte på konferencen for netop at kaste lys over danskernes flyttemotiver og bosætningsmønstre.

Helle Nørgaard Seniorforsker Helle Nørgaard talte om danskernes flyttemotiver, og om nødvendigheden af at kommunerne arbejder strategisk med bosætning.

Både push faktorer som job og bolig og pull faktorer som kultur, natur, netværk m.fl. indvirker på, hvor danskerne flytter hen. Årsagsforklaringerne er komplekse, men ser man på by-til-land-flytninger er naturen et af de vigtigste flyttemotiver. For kommunerne bliver opgaven dels at arbejde målrettet med bosætningsstrategier overfor forskellige målgrupper, om at facilitere et tilflytternetværk, som gør integrationen lettere og om at gøre den nødvendige information lettilgængelig for nyankomne borgere. Det handler altså om at arbejde fokuseret og strategisk med bosætning.

DeltagerspørgsmålEfter hvert indlæg var der afsat tid til at stille spørgsmål til talerne, og det gav mange gode inputs til dagens tema. Der blev også plads til to mindre øvelser, hvor der var mulighed for networking og at diskutere sine udfordringer med andre kommuner.

Tirpitz-projektet: Fra bunker til BIG
Vardes borgmester Erik Buhl Nielsen og museumsdirektør for Varde Musem Claus K. Jensen var dagens sidste gæster på scenen. Borgmesteren fortalte, om Vardes nyligt gennemførte visionspoces, hvor borgere og kommunale interessente har været inddraget i visionens udformning. Claus K. Jensen gav et indblik i udviklingen og processen omkring fyrtårnsprojektet Museumscenter Blåvand, som oprindeligt startede ud som en god idé med et beskedent budget, men som er endt som et prestigeprojekt tegnet af Bjarke Ingels Group til over 100 mio. kr. Claus K. Jensen fortalte om, hvordan projektet blev ført ud i livet ved at inddrage de rigtige samarbejdspartnere og have mod til at tænke i stor skala.

Tirpitz-projektetClaus K. Jensens arbejde med det nye museum i Blåvand er et godt eksempel på, hvordan ildsjæle kan styrke en kommunes brand. 

Se billeder, videoer og slides fra konferencen
I den kommende tid vil der løbende blive lagt billeder og video fra konferencen op her på hjemmesiden og på Facebook. Vi lægger også præsentationer fra dagens talere op på sitet – de første ligger der allerede – så du har mulighed for at få genopfrisket dagens vigtige pointer.

Til sidst skal der lyde en stor tak til alle deltagere, talere og andre involverede ved Kommunebranding14.

Tak for i år. Vi ses til Kommunebranding15.

-

MunicipalityBranding14 is finished and we want to say big thanks to all the dedicated and inquisitive participants and enthusiastic speakers. A total of 46 municipalities met for a day of inspiration from three international branding experts, The Minister of Economic Affairs and the Interior Morten Østergaard and the best Danish examples of how a municipality transform their vision to actual results.

The Mayor of Bornholm Regional Municipality Winni Grosbøll talked about how the political festival “Folkemødet” has helped to redefine their brand. One of the Mayors points was to do what you’re good at.

The three international branding experts senior researcher Erik Braun, professor Gregory Ashworth and senior lecturer Mihalis Kavaratzis were flown in to give their perspectives on how municipalities and other organizations can work with place branding. Some of the points from their presentations were to integrate place branding into the overall municipal policies and to always consider whether branding is the right tool. Sometimes it might be a better solution to improve the product itself.


Lejre Municipality is a strong example of a municipality who has succeeded in transforming their political vision to actual change and results. Mayor Mette Touborg, Municipality Director Inger Marie Vynne and program manager Tina Unger were talking at MunicipalityBranding14 to pass on their experiences to other Danish municipalities.


In his presentation Nikolaj Stagis gave 5 advices to the assembled municipalities on how to create a functioning municipal brand. Creating a vision based on authentic strengths is the first step towards a strong brand. The vision must then be followed by innovations and political, organizational and popular support. And lastly, municipalities must think big and long term in order to succeed.

During the next couple of weeks we will regularly post pictures and video from the conference on our website and on Facebook. The presentations from the speakers will also be available on the site – so if you’ve missed any points you have the opportunity to get a brush up.
 
Thank you for this year. See you at MunicipalityBranding15.

12.11.14
Fra det første kys til kommunal branding

Der var stor interesse for Kommunebranding14 - også fra mediernes side. Det betød bl.a., at Jyllands-Posten var til stede for at dække konferencen. Læs her artiklen i Jyllands-Posten 12. november 2014 om konferencen Kommunebranding14.

Fra Jyllands-Postens artikel i dag: Kommunerne leder efter deres nye varemærke i fortiden - i Varde (øverst t. v. i billedet) bliver de tyske bunkere en del af et nyt museumsmiljø, Bornholm (øverst t. h.) har udvidet turistsæsonen med folkemødet, Lejre (nederst t. v.) hejser det økologiske flag bl. a. med lånehøns, og Odsherred (nederst t. h.) vil bruge det store sommerhusområde som attraktion - her arkitekt Arne Jacobsens sommerhus fra 1937, som nu restaureres.

Fra første kys til kommunal branding
Udkant: Kommunerne skal lede i fortiden efter det særkende, som skal bringe dem ind i fremtiden, lyder rådet fra både politikere og eksperter.

En grøn kommune med masser af byliv, borgeren i centrum, god plads til virksomhederne og i øvrigt altid et smil på læben.

Et kommunalt visitkort, som hovedparten af de 98 borgmestre formentlig gerne skriver under på.

Men den går ikke! For et kommunalt særkende - branding er ordet blandt kommunikations-og reklamefolk - skal netop være særligt. Og handle mindst lige så meget om indhold som den ydre fernis.

Det var konklusionen, da en blanding af kommunale repræsentanter og eksperter i markedsføring og branding tirsdag på en konference på Børsen i København forsøgte at skyde sig ind på, hvorfor Bornholm er lykkedes med at brande sig via folkemødet, og Lejre på Sjælland har ramt en åre ved at hejse det økologiske flag.


Stå på skuldrene
»Det handler om at stå på skuldrene af de kvaliteter, man i forvejen har. Bornholm kender de fleste fra deres lejrskole i 7. klasse, hvor de måske fik deres første kys bag Allinge Røgeri. Bornholm er et sted, man gæster, og det koncept har vi brugt, udvidet og foldet ud til hele Danmarks folkemøde,« sagde Bornholms borgmester, Winni Grosbøll (S), og slog fast, at med en stejlt stigende besøgskurve - 22.000 daglige gæster ved folkemødet i år - er fortællingen om øen i Østersøen vendt.

»Vi var kede af den gamle fortælling om, at udkanten er et sølle sted med forfaldne huse. Bornholm er så meget mere. Vi har altid produceret fødevarer, og det har vi også udbygget både som erhverv og som øens brand,« sagde borgmesteren, som kan se folkemødet sætte sig sunde, økonomiske spor med øget omsætning og længere turistsæson.


Hovedstadens drikkedunk
I Lejre Kommune er økologi blevet det lokale særkende, som er blevet den lille sjællandske kommunes brand nationalt.

»Vi bygger på kommunens dna, fordi vi med vores naturområder altid har været hovedstadens drikkedunk og spisekammer. Samtidig passer det utroligt godt med vores borgeres værdier,« sagde borgmester Mette Touborg (SF).

Ikke mindre end »70 stærkt lysende fyrtårne« har rejst sig under paraplyen økologi - idéen med at låne et hold høns ud til interesserede er blot et af dem, og den idé er hurtigt blevet til en god forretning.

De to kommuner har - sikkert uden helt at vide det - fulgt professor Gregory Ashworths opskrift.

»De fleste, der skal finde et brand, begynder med slutningen. De leder efter et logo eller noget synligt, men de skal starte i den anden ende og formulere en strategi for det, som er særligt for dem. Det her handler ikke om hurtig markedsføring, men om ændringer over en lang årrække,« sagde professoren fra Groningen Universitet.

Helt samme toner anslog direktør Nikolaj Stagis, der driver en rådgivningsvirksomhed og var konferencens arrangør.

»Det handler om at skabe en vision, som skiller sig ud.Som har kant, men som samtidig indebærer både forankring i organisationen og området, men også rummer en ægte forandring. Og så skal lokalsamfundet arbejde med på idéen,« sagde han og advarede mod for kortsigtede kampagner, hvis fokus alene er at skabe et bedre omdømme til kommunen.


Varm luft
»Så risikerer det at blive varm luft og spild af penge,« sagde Nikolaj Stagis og understregede i samme sætning vigtigheden af, at der er overensstemmelse mellem det ønskede image og det indhold, som kommunen kan levere.

Selv om den enkelte kommune forsøger at opfinde sit helt eget brand, gjorde økonomi-og indenrigsminister Morten Østergaard (R) det klart, at det også handler om at tænke på tværs af kommunegrænserne: »Vi har haft et massivt tab af arbejdspladser, og det begynder at vende. Derfor skal kommunerne arbejde sammen, som det sker på Sjælland og i det østjyske, for at blive synlige, når det handler om at tiltrække nye virksomheder,« sagde han.


Fakta: FLYTTEMØNSTRE Fra land mod by
Som på resten af kloden flytter danskerne mod byerne: I perioden 2007-2014 voksede de største byer med 6 pct.

  • I landdistrikterne faldt befolkningstallet i samme periode med 4 pct.
  • Størst fald i befolkningen har Lolland oplevet med 9 pct. færre indbyggere.
  • Bornholmerne blev i perioden 2007-2014 5 pct. færre.
  • Landdistrikterne dækker næsten halvdelen af Danmarks areal.
  • 14 pct. af befolkningen bor i landdistrikterne.

Kilde: Regional-og landdistriktspolitisk redegørelse fra Ministeriet for By, Bolig og Landdistrikter.

-

There was a great interest in our large conference MunicipalityBranding14 yesterday - not only from the Danish Municipalities but also from the media. The national daily Jyllands-Posten was one of the media who showed up to cover the event. The result was the large article above, where professor Gregory Ashworth a.o. explains how most cities and Municipalities work with place branding the wrong way around by beginning with a new logo, slogan etc. Instead of focussing on the right strategy for innovating their city or Municipality. Nikolaj Stagis elaborates by explaining, that cities and Municipalities should focus on setting the right vision, which can create both differentiation from other cities or Municipalities and engagement from the local citizens.  

10.11.14
Kommunebranding – derfor udebliver effekten

Kronik i Danske Kommuner 6. november 2014.

Af Nikolaj Stagis, forfatter og adm. dir. i brandingbureauet Stagis A/S

Kommuner landet rundt søger i dag at skabe stærke brands. Men langt fra alle lykkes. Borgmestre og kommunaldirektører, som drømmer om at gøre netop deres kommune til et attraktivt brand, må først og fremmest indse, at branding ikke blot handler om markedsføring, bosætningskampagner og smarte slogans. For der skal meget mere til.

Kronik
Kronik
Kronik fra seneste udgave af magasinet Danske Kommuner, hvor Nikolaj Stagis forklarer, hvorfor branding er meget mere end smarte slogans, markedsføring og bosætningskampagner. Han beskriver de 5 typiske barrierer for at kommunernes visioner bliver omsat til resultater og effekt.

Din kommune har knoklet med at skabe en stærk vision. Det var klart for alle, at I havde brug for en tydelig retning, så I stod sammen og gav den en skalle for at nå til enighed på tværs af byråd, direktion, udviklingsråd og alle de andre lokale aktører. Vedtagelsen og offentliggørelsen af visionen holdt måske hårdt, men til sidst åndede du lettet op, for I kom i mål. Eller gjorde I nu også det?

Kigger du ud over din kommune, kan du så aflæse resultaterne og effekten af det hårde visionsslid? Er det vanskeligt at udpege de konkrete initiativer og tiltag, som fik vinger med den nye vision og skabte reelle forandringer? Hvis svaret er ja, kan du trøste dig med, at du ikke er alene. Rigtig mange kommuner lykkes ikke med at omsætte den politiske vision til virkelighed. Der er mange gode grunde til, at drømmene og ønskerne ikke kommer længere end til tegnebrættet – og det gælder både for kommuner, organisationer og virksomheder. Her er de fem største barrierer for at få en vision omsat til virkelighed.

Barriere nr. 1: Visionen lignede alle de andre
En dårlig vision er ikke bedre end ingen. Rent faktisk er mange visioner for generiske til at tjene det formål, de er sat i verden for at opfylde: nemlig at hjælpe kommunen til at nå sine mål. Hvis din kommunes vision kan passe alle steder – hvis ingen ville sige nej tak til den, kan du være ret sikker på, at den hverken hjælper jer med at prioritere, sætte en retning eller differentiere jeres kommune fra andre kommuner. Er det tilfældet, har I nok været lidt for hurtige og glemt at dykke ned i, hvem I egentlig er og undersøge, hvad der gør jer originale og unikke? For det skal visionen afspejle.

En anden ulempe ved en generisk og kedelig vision er, at den er svært at omsætte til konkrete tiltag. Visioner som ”vi vil mulighederne” eller ”vi drømmer om et fællesskab med unikke udfoldelsesmuligheder for borgere og erhvervsliv” kan passe på rigtig mange – ja faktisk alle – danske kommuner. Visioner som disse fejler på flere punkter. De differentierer ikke kommunerne fra andre, de angiver ingen klar retning, og de er ikke handlingsanvisende. Og dermed dur de ikke. Derimod er Lejre Kommunes ”Økologi ud i alle kroge” eller Novo Nordisks ”vi vil være verdens førende virksomhed inden for diabetesbehandling” visioner, som er så konkrete, at organisationen får defineret en klar retning for, hvad der skal arbejdes hen imod.

Barriere nr. 2: I manglede kant og innovative vinkler
Fejltagelse nummer to ligger i direkte forlængelse af ovenstående. Hvis visionen er trist, almindelig og uambitiøs, så kommer den ikke til at drive jer nogen steder. En vision er nødt til at være visionær. Visionen skal kunne begejstre. Kan den vække passion og engagement, kan den skabe de resultater og effekter, som I ønsker, ellers dur den ikke. For kommuner – såvel som virksomheder og organisationer – gælder det om at differentiere sig og stikke ud fra mængden. Men det kræver både kant og mod på at tænke innovativt. LEGO’s vision om at ”opfinde fremtidens leg” er stærk og dynamisk og tager udgangspunkt i LEGO’s særlige styrke. Visionen gør det tydeligt, at LEGO’s mål ikke blot er at producere noget af verdens bedste legetøj, men simpelthen at være medskabere af fremtiden ved at sætte scenen for fremtidens leg.

Barriere nr. 3: Forankring og forandring manglede
Visionen blev godt nok vedtaget af byrådet og direktionen, men den blev aldrig fulgt op af politiske beslutninger og handlinger. I blev ved med at gøre, som I plejer, og derfor blev planerne og de gode intentioner aldrig vakt til live. Visionen blev ikke forankret i organisationen. De eneste, der kan skabe reelle forandringer i en kommune, er de mennesker, der tegner den til hverdag – dvs. ledelse, medarbejdere og borgere. Skal visionen lykkes, kræves ejerskab og engagementet hele vejen rundt. Et godt eksempel på en kommune, hvor en vision får lov at leve hele vejen ud i organisationen, er Billund Kommune, Børnenes Hovedstad. Her affødte beslutningen om, at man ville være Børnenes hovedstad, at Teknik- og Miljøforvaltningen begyndte at bruge en anden type asfalt. For den skulle naturligvis være børnevenlig og dermed særligt god til både rulleskøjter og børn, der kunne falde. Det er et eksempel på, at medarbejdere i organisationen virkelig har taget kommunens vision til sig – og at alle forstår at ”leve” den.

Barriere nr. 4: Ressourceknaphed og manglende realitetssans
En dansk kommune udviklede engang sloganet, ”vi skal kunne ses fra månen”. Det er rigtigt nok en klar målsætning, men spørgsmålet er, om man overhovedet havde mulighed for at lykkes, og om visionen gav mening? Var planen realistisk, og afsatte man de fornødne ressourcer, som en vild og vovet målsætning kræver? For det koster ressourcer at gøre noget andet end ”man plejer” og at indfri store ambitioner. Hvis ikke du afsætter den tid og de penge, som din gøre vision kræver, bliver dine flotte ord og ambitioner lige så lidt værd, som det A4-ark, de er skrevet på. Forskellen mellem visionære og fantaster er, at den første gruppe har erkendt, hvad det kræver at nå sine mål – og prioriterer sine ressourcer derefter.

Barriere nr. 5: Korte valgperioder og langsigtede strategier
Sidst, men ikke mindst, så står man med et iboende dilemma, når man taler strategiarbejde i en politisk kontekst. Når kommunalvalget falder, er der altid mulighed for, at ledelsen skiftes ud. Det kan hæmme motivationen og mulighederne for at arbejde på det lange seje træk. Men selv om den politiske virkelighed kan stikke en kæp i hjulet på det strategiske udviklingsarbejde, så er og bliver den en præmis for kommunernes arbejde med branding, og kan altså ikke bruges som dårlig undskyldning. Den bedste medicin mod dette benspænd er at sikre, at strategiarbejdet forankres på tværs af organisationen. Opgaven er at skabe en fælles “mentale model” for organisationen – dvs. en fælles idé om, “hvem vi er og hvor vi er på vej hen”, som kan guide beslutninger og handlinger. Lykkes det, så vil visionerne ikke skiftes ud, hver gang ledelsen går af, og en ny tager over.

Tag kommunebranding alvorligt
Borgmestre og kommunaldirektører, der sidder med en målsætning om at sætte netop deres kommune på danmarks- eller måske verdenskortet, bør derfor gøre sig klart, at de ikke skaber et stærkt kommunebrand inden for en kort periode. Branding kræver strategisk retning med en stærk vision, og at du arbejder seriøst med dit strategigrundlag, dine politiske holdninger og din kommunikation. Branding kræver mod, kant og begejstring. Branding tager tid. Branding forudsætter forankring og forandring. Så mit bedste råd er: Tag din kommunbranding seriøst, og gør det ordentligt. Først da kan du høste effekterne. 

-

Nikolaj Stagis ia featured in the magazine Danske Kommuner, where he explains why branding is more than slogans, marketing and settlement campaigns. Mayors and Municipality Directors sitting with a goal of putting their particular municipality on the map should therefore be aware that they cannot create a strong municipal brand over night. Branding requires a strong political vision and that you work seriously with your strategic basis, your political views and your communication. Branding takes courage, edge and excitement. Branding takes time. Branding requires anchoring and change.

Nikolaj Stagis ends his feature with an advice to all municipal actors: Take your branding seriously and do it properly. Only then you will be able to reap the effects.

09.11.14
The Municipality of Varde found their vision: At one with nature

November 3rd the new vision of the Municipality of Varde was officially approved by the City Council. The vision places nature at the heart of the municipality’s plans for the future, and is a result of a 7 months journey through the natural and cultural landscapes of the municipality in search of its authentic strengths and potentials.

Mayor Erik Buhl welcomes citizens at the vision forum

The vision in short
"We live an active life in the open and are at one with nature every day. Outdoor living creates health, learning and quality of life. The active learning in our outdoor schools is world class. Business finds inspiration in nature for product development and marketing and the active outdoor living supports entrepreneurship within the fields of leisure, tourism and events. The coastline, the gastronomy and the active associational and cultural life generate experiences all year round."

Drawing on the unique natural qualities of the municipality and the citizens’ drive for outdoor activities, business making, and active living, the vision has – so to speak – grown naturally from the identity and dreams of the municipality and its citizens.

An ending and a new beginning
The approval of the vision by the city council marks the end of a thorough process of dialogical interaction between citizens, the municipal organisation and the team of communications specialists, anthropologists and branding experts from Stagis. The methods we use when helping complex organisations – such as municipalities – to sharpen, develop and strengthen their organisational identity, culture and brand is based on simple but demanding principles. These are:

1)   Generate extensive empirical knowledge
2)   Conduct thorough analysis
3)   Consult the citizens
4)   Consult the citizens again
5)   Advise the City Council

Generating knowledge
The process began back in April with an extensive ethnographic mapping of the municipality in order to identify its key authentic strengths. On basis of observations and interviews with city council members, employees in the municipal organisation and a range of citizens we collected a large amount of personal stories of the municipalities and gathered a range of oral, visual and historical data about the municipality.

Conducting thorough analysis
Back at the office we sorted through and analysed the ethnographic material and thereby identified the following 5 element as the primary strengths of the Municipality of Varde:

  • The North sea and the rough and beautiful nature
  • Coastal tourism
  • Community, voluntarism and an active associational life
  • Health and well-being
  • Peace of mind and inner peace.

On basis of the analysis we developed three distinct future scenarios, each of which drew on different configurations of the municipality’s authentic strengths. The scenarios had the following working titles: 

  • Active Nature
  • Our Health
  • The Coop-Movement 2.0

Group discussion during the future journey at the strategy seminar

Consulting the citizens #1: Travelling to the future
Following this we invited 90 key stakeholders from different corners of the municipality to join us for a half-day strategy seminar. Among the participants were representatives of youth, business, tourism, agriculture, local communities, associations, politicians, etc. The seminar was designed as a journey into different potential futures of the municipality represented by the three scenarios. The participants was invited to venture into the scenarios in order to investigate their potentials, their effects and in order to develop ideas for events, projects and other initiatives within the frame of the given scenarios. During and after the seminar we collected feedback from the participants in oral and written form. Afterwards the ideas, comments and questions of participants were used to refine and develop the three scenarios further.

Consulting the citizens # 2: Vision forum
At the end of August the time had come to invite all of the citizens to evaluate the three scenarios and partake in defining and formulating the final future vision of the municipality. To that end, we designed an interactive event in the shape of a vision forum, in which the participating citizens were presented to the three scenarios by local citizens.

Locals present the scenario “active nature” at the vision forum in August     

Following the presentation the participants were guided through group exercises, panel discussions, open dialogue and a‘vote-with-your-feet-session’. During the event the citizens where prompted to send ideas, comments and questions to a SMS-system. This resulted in 325 qualitative comments and questions about the pros and cons of the different scenarios. 

An uniquely designed SMS-system was used to keep track of the many comments from the 300 citizens at the vision forum

Along with other kinds of output from the participants (discussions, drawings and text), the text messages served as valuable information for the next phase of the process in which the City Council had to formulate the exact wording of the vision and choose concrete objectives for its implementation.

Advising the City Council
The last part of the process consisted of a range of workshops with the City Council and with managers of the municipal organisation of Varde. On basis of the input and opinions of citizens and the ideas developed during the strategy seminar and vision forum the vision was carefully formulated, discussed and reformulated until it stood up to the ambitions and expectations of politicians and managers. Likewise, the best and most promising ideas in relation to the vision were picked out for further development and description.

However, while the official approval of the vision by the City Council marks the end of one journey (i.e. searching for the vision) it also marks the beginning of another journey (i.e. implementing and bringing the vision to life). In the years and months to come, and in close collaboration with citizens, business and voluntary associations of the municipality, the City Council and municipal organisation of Varde will pull up their sleeves and start crafting their future with inspiration in the dictum: 

Varde – at one with nature

Read more about Stagis' extensive experience with helping municipalities develop their identity, vision and brand: The Kolding Case / Municipality Branding14 Conference

-

Den 3 november vedtog byrådet i Varde Kommune en ny vision for kommunens fremtid. Visionen, der bærer overskriften "Varde - i ét med naturen", er udviklet af Stagis på baggrund af 7 måneders analyse og borgerinvolvering. Processen blev igangsat med en etnografisk kortlægning af kommunens autentiske styrker og stedbundne potentialer. De identificerede styrker udgjorde grundlaget for udviklingen af en række potentielle fremtidsscenarier for Varde Kommune. I workshops og seminarer har borgerne prioriteret, vurdereret og udviklet ideer indenfor disse scenarier, og på baggrund heraf blev den endelige vision formuleret. Visionen er således vokset naturligt ud af de kvaliteter, livssyn og værdier, der præger kommunens borgere og virksomheder. Dette lover godt for de kommende måneder og års indsats for at bringe visionen til live i et samarbejde mellem borgere, virksomheder, foreninger og den kommunale organisation. Stagis glæder sig til at følge implementeringen af den nye vision og se den skabe værdi og stolthed for borgere og virksomheder i kommunen. 

08.11.14
Mere end sild og rundkirker

Artikel i Danske Kommuner 6. november 2014.

Folkemødet sætter fokus på den politiske samtale og udvikler dansk politik, og det tjener Bornholm kassen på, fordi det giver øen værdifuld medieomtale.Hvert år i juni måned bliver danskerne i fire dage bombarderet med fotos og tv-indslag fra Folkemødets debatter og de tætpakkede folkemængder, som snegler sig rundt i Allinges gader. Det har forvandlet Bornholm fra turistdestination til "in-sted," hvor de kendte og magtfulde strømmer til hver sommer.- Vi har traditionelt været kendt som et ferieparadis, som folk besøgte i syvende klasse, og hvor man spiste røget sild og så på rundkirker, men Bornholm var også en del af udkants-Danmark, der var økonomisk presset, og hvor folk var lidt sølle. Det er bare ikke et billede, som jeg kan genkende, siger borgmester Winni Grosbøll (S). Bornholm påvirker nemlig folks mentale puls og får dem til at smide stiletterne og det pæne tøj, fordi havet og naturen er tæt på. Det påvirker debatformen positivt, hvilket er en del af forklaringen på Folkemødets succes.- Vi har intet budget til branding og ingen kommunikationsafdeling i kommunen, men vi har en leveregel. "Show it - don't tell it". Så vi bruger ikke Folkemødet til at "brande" Bornholm, fordi det er Folkemødet, som "brander" Bornholm, siger borgmester Winni Grosbøll.

Folkemødet på Bornholm
Folkemødet på Bornholm har været med til at styrke øens brand og har alene i 2014 betydet medieomtaler til en estimeret værdi på knap 100 millioner kroner.

Et frisk pust for Bornholm
Folkemødets succes har dog krævet hårdt arbejde, fordi populariteten ikke opstod af sig selv. Winni Grosbøll og hendes hold rejste land og rige rundt inden det første Folkemødet for at sælge idéen til eksempelvis KL, Danske Regioner og organisationerne, som skulle levere indholdet. Den politiske festival har været et frisk pust for Bornholm, fordi det er en ny måde at adskille sig fra de øvrige 97 kommuner, mener branding-eksperten Nikolaj Stagis, som er adm. dir. i brandbureauet i Stagis A/S. Folkemødet er nemlig relevant for mange mennesker, fordi politik i bund og grund handler om os alle.- Det er et knaldgodt eksempel på en aktivitet, som gør en forskel, og som har en værdi på knap 100 millioner kroner for øen i 2014. Det er imponerende, og det kan andre lære af, siger han.

Et godt kommunebrand skal kunne løse udfordringer som at skabe vækst, fællesskab og et godt image med samme greb, og det er lykkedes for Bornholms Regionskommune.- Medieomtalen og de afledte jobs, som Folkemødet skaber, er ret imponerende, fordi der i dag findes mange festivaler rundt i landet, som egentlig ikke gør nogen forskel for de kommuner, som arrangerer dem, siger Nikolaj Stagis.

Mange kommuner har dog ikke troen på, at utraditionelle tiltag kan lykkes, selv om Folkemødet beviser det modsatte. Festivalens besøgstal er skudt i vejret fra cirka 10.000 i 2011 til 90.000 i år, hvor der blev holdt over 2.100 events og debatter. Derfor er det heller ikke et succeskriterium for Winni Grosbøll, at arrangementet forsat vokser hæmningsløst, så de debatskabende og politik-udviklende aktiviteter falmer.- Vi skal sørge for, at kvaliteten er høj, og indholdet forsat bliver udviklet, så det er nærværende, og folk får noget ud af at deltage. Det er den bedste måde at beskytte vores brand på, siger Winni Grosbøll. Derfor indbyder festivalens styregruppe folk fra organisationer, NGO'er og de politiske partier til arbejdsdage under planlægningsfasen, hvor de kan byde ind med gode råd.- Det kræver en stram styring, så det ikke udvikler sig til et messecenter eller bliver fyldt med gøgl og underholdning. Det er en politisk festival, hvor politik er omdrejningspunktet, og det skal vi holde fast i, så det ikke bliver udvandet, siger Winni Grosbøll.

Folkemødet har både skabt stolthed i befolkningen og udvidet turistsæsonen, fordi mange deltagere har genfundet deres kærlighed til øen, så de kommer igen senere på sæsonen og holder deres sommerferie. Det betyder både glade borgere og penge i kassen, men Bornholms nye guldæg åbner også døre på Slotsholmen for Winni Grosbøll.- Politik handler meget om menneskelige relationer, og det handler om netværk, og at man kender de rigtige personer, og derfor har jeg nu en helt anden adgang til folk på Christiansborg. Jeg skal stadig kæmpe for tingene, men det har opbygget nogle relationer, at jeg har trykket dem i hånden og budt dem velkommen til øen.

-

Bornholm is known for smoked herring and Round Churches, but by implementing the political festival Folkemødet they've managed to strengthen and redefine their brand. In the latest issue of the magazine Danske Kommuner the Mayor Winni Grosbøll talks about the importance of Folkemødet.


Bornholm doesn't have a budget for branding or a department of
communications, but they have a maxim: "Show it - do not tell it". Folkemødet is branding Bornholm.

Branding expert Nikolaj Stagis is also featured in the article and notes that other municipalities can learn from Bornholm who with the political festival has been able to distinguish themselves  from the remaining 97 municipalities.

07.11.14
Økologi har brandet Lejre

Den 11. november kommer Lejre Kommune og taler på Kommunebranding14 om, hvordan de er lykkedes med at blive "Den Økologiske Kommune".

I den nyeste udgave af Danske Kommuner pryder Lejres borgmester Mette Touborg forsiden og fortæller i en længere artikel om, hvordan Lejre har formået at bevæge sig fra vision til økologisk virkelighed. 

Danske Kommuner nr. 30
Mange danske kommuner kæmper med at skabe et stærkt brand, der sætter dem på Danmarkskortet og bidrager til tilflytning, sammenhængskraft og vækst i kommunen. Lejre Kommune har i løbet af de sidste tre år udrullet en lang række økologiske initiativer, som tilsammen er med til at skabe "Den økologiske kommune".

Lejre er blevet til "Den Økologiske Kommune", som satser på sunde fødevarer og et bæredygtigt miljø, og det har skabt vækst, synlighed og et kendt brand.

Lån en høne eller tap mælk i en automat hos den lokale landmand. Det er økologiske initiativer, som er vokset frem i Lejre efter 2011, hvor kommunen begyndte at tænke økologi ind i kommunens aktiviteter. Målet er, at alle måltider i kommunen skal være økologiske, og at haveejerne frivilligt dropper giftsprøjten. "Den Økologiske Kommune" er blevet godt modtaget af medarbejdere og borgere, og en stribe økologiske virksomheder er flyttet til kommunen.
- Vi havde ikke forestillet os, at der var så mange borgere og virksomheder, som aktivt tog del i det, og jeg hører gang på gang om private tiltag, som jeg ikke kendte til, og det er et bevis på, at det virker. Det er blevet til mere end en vision, fordi det nu lever sit eget liv, efter at borgerne har grebet den, siger borgmester Mette Touborg (SF).
"Den Økologiske Kommune" er i dag brudt ud af sin frøkapsel, og 70 økologiske initiativer, hvor hovedparten drives af borgere og virksomheder, har spiret og slået rod i Lejre. Sideløbende er 194 hektar privat landbrugsjord, hvilket svarer til 388 fodboldbaner, blevet omlagt til økologisk dyrkning.

Lejre
Den 11. november besøger Lejres borgmester Mette Touborg, kommunaldirektør Inger Marie Vynne og programleder Tina Under Kommunebranding14, hvor de fortæller om, hvordan de gennem bl.a. skæve tiltag og borgerindragelse er lykkedes med at føre deres vision ud i livet. Ifølge brandingekspert Nikolaj Stagis er en forklaringerne på, hvorfor Lejre Kommune er lykkedes med sit projekt, at deres brand har rod i kommunens stedbundne og autentiske styrker i stedet for - som hos mange andre kommuner - at bygge på en generisk vision, der kunne passe til hvilken som helst kommune.

Skæve tiltag
Selv om kommunen ikke var på jagt efter et "brand," da den kastede sig over økologi, får Lejre ros af brandingeksperten Nikolaj Stagis, som er administrerende direktør i brandbureauet Stagis A/S.
- Mange kommuner har svært ved at finde den særlige ting, som adskiller dem fra andre kommuner, men det er lykkes for Lejre. De har opsporet, at der i forvejen har været interesse for økologi i kommunen, og derfor har borgere og erhvervsliv kunnet deltage, siger han.
En gruppe borgere har eksempelvis dannet et økologisk fødevarefællesskab, som indkøber og pakker økologiske fødevarer sammen. En nonprofit-låneordning af høns for folk, som overvejer at blive hønseejere, er et andet skævt tiltag.
- Lejre har været gode til at definere deres brand og leve det ud. De har ikke alene en abstrakt politisk vision, men også en tankegang om at være økologisk i alle de ting, de gør i hverdagen, og derfor har de fået borgerne med på at lave en masse spændende ting, siger Nikolaj Stagis.
Det gode kommunebrand skal ikke bare løse en markedsføringsopgave, mener han. Det skal være en måde at leve på, som skaber fællesskab for medarbejdere og folk, som bor og arbejder i kommunen. Derudover skal brandingen også gerne tiltrække investeringer og tilflyttere og gøre kommunen attraktiv for medierne.
Netop mediedækningen har Lejre været heldig med, fordi Den Økologiske Kommune har fået en del positiv omtale i pressen.
- Normalt rammer man kun de landsdækkende medier, hvis der er sket noget urimeligt. Men flere aviser har skrevet om projektet, og hønseordningen har været i tv-nyhederne for nyligt, siger Mette Touborg.
Journalister fra Finland og Sverige har også vist interesse, og Bhutans første kvindelige minister har været på besøg i Lejre. Information laver derudover en "Tour de Lejre", hvor deres læsere kan se de økologiske tiltag med egne øjne.
- Det tegner et billede af, at der er mange, som gerne vil arbejde med økologi. Og jeg vil gerne være med til at inspirere samtidig med, at Lejre er et lille laboratorium og en foregangskommune på området, siger borgmesteren.

Kontroversiel beslutning
Det var ikke kommunen selv, som fik idéen om at brede økologi ud på kommunalt plan. Men den var hurtig til at gribe idéen, da René la Cour Sell, som er tidligere direktør for Danmarks Naturfredningsforening (DN), kom på besøg. Efterfølgende udviklede kommunen projektet sammen med en række partnere.
- Det startede ikke med et færdiglavet fyrtårnsprojekt, men mere et ønske om at få noget til at gro. Det er blevet til et unikt partnerskab med DN, Økologisk Landsforening og Fødevarer og Landbrug. Og det har skabt grundlaget for, at et bredt politisk flertal i kommunalbestyrelsen står bag det her, siger Mette Touborg.
Der er dog opstået sprækker i den politiske enighed for nylig, da en ny forpagtningsaftale for kommunens landbrugsjord blev genforhandlet.
- Når vi fremover skal forpagte vores jord ud, så har vi i kommunalbestyrelsen besluttet, at hvis en økologisk landmand vil betale vores mindstepris, så kommer han foran i køen, selv om en konventionel landmand har budt mere. Det er rimeligt kontroversielt, skal jeg hilse at sige, siger Mette Touborg.
Den model ville Venstre, Dansk Folkeparti og Liberal Alliance ikke stemme for, og borgmesteren medgiver, at den nye forpagtningsaftale er direkte eller indirekte økonomisk støtte til økologiske landmænd. Hun står dog fast på at føre sine visioner igennem, fordi hele projektet ellers bliver ligegyldigt.
- Vi har jo flertal i kommunalbestyrelsen, og vi kunne sagtens være mere frembrusende, men jeg synes ikke, at det er den rigtige måde at gøre det på. Hvis vi vil have projektet til at overleve på sigt, så skal vi have et så bredt flertal som muligt, så alle kan se sig selv i det, siger Mette Touborg.

-

On 11 November Lejre Municipality talks at MunicipalityBranding14 about how they have managed to become "The Organic Municipality".

In the latest edition of the magazine Danske Kommuner the Mayor of Lejre, Mette Touborg, graces the cover and is featured in an article about how her municipality has managed to transform its vision to ecological reality.

Branding expert Nikolaj Stagis is also featured in the article, and comments on the positive branding effects in Lejre.


02.11.14
Hør om tre af vores taleres forventninger til Kommunebranding14

På Kommunebranding14 har vi samlet tre stærke eksempler på danske kommuner, der har knækket koden og været succesfulde med at implementere deres vision politisk og praktisk. Mød borgmestrene fra hhv. Lejre, Bornholm og Varde og hør hvad de glæder sig til at opleve på konferencen ved at trykke på billederne nedenfor.

Mette Touborg
Den 11. november på Børsen kan du høre Lejre Kommunes borgmester Mette Touborg i selskab med kommunaldirektør Inger Marie Vynne og programleder Tina Unger fortælle om, hvordan Lejre er lykkedes med at bruge økologien som vækstmotor. Tryk på billedet og hør mere om Lejres økologiske succes.

Winni GrosbøllPå dette års konference kan du høre Bornholms Regionskommunes borgmester Winni Grosbøll tale om Folkemødets betydning for Bornholms brand. Winni Grosbøll har netop besøgt København, og i den anledning har vi spurgt til hendes forventninger til Kommunebranding14. Tryk på billedet for at se videoen.

Erik Buhl
På Kommunebranding14 fortæller borgmester Erik Buhl i selskab med museumsdirektør Claus K. Jensen om, hvordan Tirpitz-projektet i Varde er ført ud i livet ved at inddrage de rigtige samarbejdspartnere og have mod til at tænke i stor skala. Se videoen med Erik Buhl ved at trykke på billedet, og hør om, hvad han glæder sig til at opleve den 11. november.

-

The Mayors from Lejre Municipality, Varde Municipality and Regional Municipality of Bornholm are all talking at MunicipalityBranding14. To learn more about their projects and what they look forward to experience at the conference click on the pictures above.